Madklubben

Madklubben er mange ting. Men først og fremmest handler det
om, at du lærer at lave god og sund mad. Mad ,som du også har
råd til at lave selv, mens du går i skole og når du er færdig med
skolen.
For det er rart, at kunne lave mad til sig selv og andre. Og når man
bliver god til at lave mad smager det også ofte meget bedre end det
man kan købe færdiglavet.
Når man laver mad selv, ved man også hvilke ingredienser der er
i maden og det gør det oftest meget mere lækkert og trygt at
sætte tænderne i.
Mad er også sammenhold, traditioner og kultur. Vi spiser forskelligt
rundt omkring i verden, men ved at lære hinandens mad at
kende lærer vi også at indgå i nye fællesskaber og kulturer.
Vi bliver bedre til at forstå hinandens traditioner og skikke
gennem det vi spiser og vi acceptere hinandens måder at være, tro
og leve på.
I madklubben lærer du også at grille en pølse og bage en pizza på
en bagesten. Og hvem ved, måske er du elev, når vi bygger en pizzaovn af sten og ler og selv laver pomfritterne af de store kartofler
vi dyrker i køkkenhaven.