Hestene

Vores islændere går lige udenfor døren. Arbejdet med heste giver rigtig meget igen. Dyr og mennesker skaber helt specielle bånd og det kan give os en indre ro, som vi ikke finder andre steder. At arbejde med heste kan både virke afstressende og beroligende. Der er mange forskellige måder, at arbejde med hestene på. Men heste kan være med til at bygge os op til stærkere mennesker med øget selvværd og livslyst. Bare det at gå en tur med en hest rundt på marken får en til at føle sig mere i pagt med naturen og som en del af en større helhed.

Der har været heste på ejendommen i flere generationer og det kan man både fornemme i stalden og på marken. Nogle elever vil gerne være tæt på hestene, strigle og passe dem, og andre vil gerne studere dem lidt på afstand og tegne, male eller fotografere dem.