Billedkunst

I billedkunst kan du prøve mange forskellige genrer.
Vi har værksteder både ude og inde og temmelig højt til loftet.
Vi arbejder med maleri, akvarel, oliemaling, kridt, graffiti, tegning,
linoleumstryk, collage m.m. Vil du gerne arbejde med akvarel
under bøgetræet og indfange blomster, dyr og landskaber og finde roen og fordybelse i samspil med naturen, kan du det.
Eller du kan studere vores gamle og nye japanske tegneserier og udvikle din egen manga-stil.
Eller har du brug for at lade følelserne få frit løb og male abstrakte
malerier, mens din favorit musik buldrer afsted?
I billedkunst lærer du at fordybe dig og skabe dit personlige udtryk.
Man kan sige, at man kan finde sig selv i kunsten. Når man er fordybet i sit værk og lader farver og kompositioner komme ud, kan det være som en ventil, der dæmper negative tanker og mønstre. Vi får givet tankerne videre til lærredet og kan få overskud til mere.
Så det at skabe billeder har både en beroligende og positiv effekt på
dine omgivelser. Vi kan helt konkret bedre se hinanden, når vi maler og vi kan være sammen om at skabe et fællesskab omkring det. Og det er ikke altid nødvendigt at sige en masse om billedet. Det siger som regel selv mere end 1000 ord.