Bo selv

Og alle de ting man skal have styr på som voksen

Vi arbejder gennem alle tre år på at gøre dig klar til voksen livet gennem flere tema-uger, hvor vi går i dybden med ting, der er gode at kunne, når man en dag skal klare sig selv.

I de små “lejligheder” vi har indrettet, kan du få en fornemmelse af hvordan det vil være at gøre rent, skifte sengetøj, støvsuge, pudse vinduer, tørre støv af, lægge tøj sammen, vaske det og meget mere som hører til i en husholdning.

Budget – skat – borgerservice – læge
Du skal måske snart selv have styr på dine penge. Hvordan skal man begå sig økonomisk?
Hvor meget må man tjene, hvis man får uddannelsesstøtte, hvis man har et flexjob eller en pension. Hvordan udfylder man sine skattepapirer eller henvender sig til borgerservice for at få hjælp? Vi underviser dig i hvordan du gør, hvor du kan spørge om hjælp og hvem du kan henvende dig til, hvis tingene bliver svære engang imellem. Det kan være at bestille tid ved lægen, lave aftaler med frisøren eller noget.

Viceværten selv
Der er mange ting, det kan være rart at vide noget om, når man selv flytter i en lejlighed eller køber et hus sammen med sin kæreste. Vi uddanner dig i mange praktiske gøremål, mens du går på Craft-værk. Hvordan skifter man en elpære, og hvorfor er nogle pærer forskellige, har forskellig lysstyrke eller fatning og hvad betyder det for lyset, der hvor det skal bruges. Og sådan er det med mange ting i en husholdning, som man tror alle ved, men alligevel kan komme i tvivl om. Vi træner og underviser i alle de basale gøremål. Nogle ting er indlejret i de forskellige fag andre er konkrete “Flyttehjemmefra-temauger”

Uge 6 og sundhed
Vi har hvert år i uge 6 et tema om sex og sundhed, som man har det på de fleste ungdomsuddannelser. En del af undervisningen står vi selv for, men vi får også altid en ekspert til at komme med et indspark ude fra. Det kan være en sexolog, en sygeplejerske eller en psykolog.