Elever giver udtryk for, at det virker afstressende, når de bygger med Lego. Faktisk oplever vi, at unge som har svært ved at tale med andre, pludselig bliver meget mere talende, når de har et fælles
projekt i Legoklodserne foran sig. Det fælles tredje (Lego) gør, at man har noget at gå efter, et tydeligt afgrænset mål, hvor man trin for trin følger manualen.
Når man har den plan foran sig, kan det frigive overskud til at kunne tale sammen, fordi det giver mere ro i hovedet, når strukturen er lagt. ”Man kan være mere loose!”
Samtidig kan talenter blive synlige, når struktur og rammer bliver løftestang. Nogle vil kunne huske og fortælle om alle modeller i historien, nogle vil kunne udvikle dem, andre sortere og kategorisere
og andre vil opleve, at de fungerer ganske godt i fællesskaber og kan meget mere end de tror.
Forestil dig en verden, der ligner den verden, som vi kender, men som ikke er helt magen til. Det er en verden, hvor man godt kan tillade sig at lave lidt fejl og prøve sig frem. En verden, hvor man ikke bliver bedømt hele tiden eller udstillet på de sociale medier, fordi man har haft en skæv dag eller en anden mening. Mange skaber deres egen mikroverden i forskellige spil, som Sims og andre
simulationer i en lukket verden, andre bliver mere sociale
og skaber verdener sammen i cyberspace. Men hvor mange bygger en verden/ et samfund af legoklodser, hvor mange bliver enige om regler, infrastruktur, sygehusvæsen, skoler, virksomheder, fremtidsplaner?