En STU der giver dig selvindsigt og handlemuligheder
sammen skaber vi fremtiden
Craft-værk er et STU tilbud til dig, der gerne vil udvikle dig i et trygt og mindre miljø med plads til forskellighed, dannelse og kultur.
Vores STU tager udgangspunkt i sociale, personlige og faglige aktiviteter i rolige omgivelser 4 km fra Herning.
Vi er et STU tilbud med plads til 18 elever i meget rummelige omgivelser tæt på naturen.
FAGENE
Vi har mange forskellige muligheder for at sammensætte et skema, der giver mening for dig.
Vi har lærerkræfterne til at kunne dække alle folkeskolens fag. Hvad enten det er fysik, tysk, historie, samfundsfag, naturteknik, billedkunst, hjemkundskab eller et andet fag, kan vi sammensætte de forløb som du interesserer dig for.
Vi har også undervisere, der kan arbejde med mange kreative fag, naturprojekter, træ, mindfullness, motion, madlavning, bo-selv træning, crafting, håndarbejde, grafisk arbejde, hjemmesider og webshop, budget og økonomi, it og meget mere
Skal du læse videre efter din stu – har vores lærere også mange års erfaring med at lave eksamensforløb i matematik, engelsk og dansk
Matematik, engelsk og dansk
Den fagfaglige undervisning på Craft-værk er for alle. Vi tager udgangspunkt i dine forudsætninger og planlægger undervisningen derudfra.
Måske ønsker du f.eks.:
- at tage en 9.kl. afgangsprøve
- at blive bedre til at forstå den matematik, engelsk eller dansk, du møder i din hverdag
- at genopfriske nogle fagområder i matematik, engelsk eller dansk, som du har glemt
- øve problemstillinger eller færdigheder, som du får brug for i din praktik
- få større selvtillid i forhold til at kunne løse fagfaglige opgaver
- eller…
Uanset, hvad der er din motivation for at arbejde med fagene tilrettelægges undervisningen, så vi bedst muligt hjælper dig med at nå dine mål.
Empowerment
Sammen forbereder vi dig på et liv med venskaber, interesser og jobmuligheder. Det sker gennem en dagligdag med faglige, kreative og sociale aktiviteter, der styrker din selvindsigt, handlemuligheder og selvforståelse. Denne læring i “Empowerment” gør dig i stand til at træffe fremtidige handlekraftige beslutninger, så du selv bliver i stand til at påvirke dine livsvilkår.
Anerkendelse
På Craft-værk arbejder vi med en anerkendende pædagogik med respekt for dig som et ligeværdigt menneske. Vi tror, at vi bedst udvikler os i forudsigelige og trygge rammer.
Læring
Vi arbejder med en praktisk tilgang til læring af personlige, faglige og sociale skills gennem en bred vifte af aktiviter som f.eks brætspil, lego, billedkunst, craftshoppen, it, motion, mindfullcrafting, design, rollespil, biopiloterne…
.
Praktik og uddannelse
Gennem interne og eksterne praktikker, kan du få en fornemmelse af hvilken vej du gerne vil gå efter endt STU. Gennem dine 3 år vil du blive mere afklaret i forhold dine fremtidige valgmuligheder. Måske vil du gerne have et arbejde eller fortsætte din skolegang og tage en uddannelse eller få en læreplads.
På de følgende sider kan de se, hvordan en hverdag kan se ud, hvilke fag, hold og traditioner som vi tilbyder…